Sider

Viser opslag med etiketten Student. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Student. Vis alle opslag

tirsdag den 17. juli 2018

Student 2018

Så fik sidste mand også huen på 
og naturligvis er han blevet fejret i stor stil


 Endnu en gang havde jeg broderet en pose til huen


og på dagen havde vi inviteret en masse gæster til at fejre ham.
* * *
Menuen bestod som vi "plejer " af forskellige salater 
og alt godt fra grillen.

Salater:
Gorms kartofler 
(lidt ala flødekartofler men mere fast med æg i bla - skåret i skiver og først bagt færdige på dagen)
Kartoffelsalat m/ cremefraiche og purløg
Grøn salat m/ agurk, mango, feta og ristede sesamfrø
Ditte's blomkålssalat - find opskriften her 
Studenter-salaten - find opskriften her
Quino salat m/ urter - find opskriften her
Hjemmelavet pesto af persille og basilikum
Fetacreme 
( 1blok Domyati feta og 1/2 stor bøtte græsk yoghurt smagt til med lime & hvidløg)
Hjemmebagte flutes
Små canape skåle med flødeost, laks og reje.
Røget dyrekølle på salat, tranebær, parmesan og pinjekerner

Dertil havde vi grillet:
 Svinemørbrad marineret i soya
Kyllingebryster
Pølser 
Små pandestegte frikadeller


Bagefter var der selvfølgelig kage til kaffen :

Forårslagkage m/ rabarber, yoghurt mousse og lakrids
Små brownie firkanter m/ chokocreme og jordbær
Små studenterbrøds firkanter m/ fondant
Kransekage konfekt
Div. chokolader og andet snoller










søndag den 5. juli 2015

Studenter buffet


Som lovet lidt om maden til årets studentergilde.
Lige så meget for min egen skyld med angivelser af mængden til en anden gang ;0)

* * *
Hovedretten bestod af forskellige salater og alt godt fra grillen.
Beregninger:
4 / 4,5 person pr skål salat - da vi var ca 50 til spisning = 12 skåle ialt
2 store skåle af hver slags og 4 x kartoffelsalat
Der var en 1 stor skål kartoffelsalat tilbage - men der havde jeg også lavet lidt ekstra
ellers kun ca 3 x halve portioner tibage - men dejligt med rester til madpakken og næste dag

Salater:
Sommersalat m/ rå blomkål & friske ærter - opskrift her
Sød sommersalat m/ spidskål og melon - opskrift her
Helen's Bønnesalat 
(edameme bønner, gulerødder, radiser, frisk koriander 
og dressing af rapsolie, soya, lime, revet ingefær & honning)
Grøn salat m/ grønne asparges, agurk, majs og croutoner
Kartoffelsalat 
( af 8kg små kartofler,  2 1/2 l creme fraiche + purløg, sennep, citron mm)
Fetacreme 
( 1blok Domyati feta og 1/2 stor bøtte græsk yoghurt smagt til med lime & hvidløg)
Hj.lavet dressing m/ rød peber
Div. oliven, syltede hvidløg & flutes

Dertil havde vi grillet:
 Oksemørbrad - 4,5kg
Små Farsruller m/ soltørrede tomater og bacon udenom
(af 4kg = 60 stk)
Pølser ( ca 50 stk)
Små pandestegte frikadeller 
( 5,5kg = 280 stk - der var ca 30 tilbage)

* * *
Ikke de bedste billeder desværre
men ikke nemt både at være værtinde, kok og fotograf på en gang ;0) 


Bagefter var der selvfølgelig kage til kaffen :

Cheesecake brownie m/ hindbærcreme 
Cremen drillede og lidt og blev for tynd, men smagen var fin 
- opskrift fra en bog, men er også her
Pavola m/ flødeskum & cremefraiche, friske æbler
og karamel - Dulce de Leche 
( 5 æggehvider, 350 gr sukker & 2 tsk eddike = 3 bunde)
Lagkage m/ mandelbunde samt 
rabarber- & hvid choko /hyldeblomst mousse
opskrifter inspireret herfra
Småkager m/ lakrids og tranebær
Flødeboller fra Spangsberg og div.snoller



Vores (ældste og jeg i forening ) første lagkage m/ fondant
Vi var ret stolte 
og så smagte den faktisk også godt


også et pænt snit
hvis vi selv skal sige det
;0)


Tænker gæsterne var pænt mætte 
ellers var det vist deres egen skyld.
Det er hårdt arbejde, at lave det hele selv, 
men også dejligt tilfredsstillende, når det hele lykkedes.
Vi havde en skøn dag.


mandag den 29. juni 2015

Studenterhue poser . . .

Også denne gang fik studenten bla en pose til hue opbevaring
 -lavet i god tid modsat sidste gang ;0)


Da jeg nu var i god tid
blev der også til et par af veninderne



søndag den 28. juni 2015

Student 2015

I tirsdags fik vi endnu en student i huset
Endda en af de smukkeste af slagsen 
hvis du spør' os ;0)
Også denne gang i hjemmegjort kjole


Festen blev denne gang afholdt på selve dagen
og puha .. vi nåede det hele, 
selvom der denne gang ikke fulgte en uges ferie med,
men blot et par dage . . .
* * *
Her er et billede af bordpynt med bla blomster fra plænen.
Traktementet følger i andet indlæg senere



lørdag den 13. juni 2015

Student


Så er det eksamenstid igen.
Her i huset er det mellemste der bliver Student i år.
og invitationen er for længst sendt ud
Inspiration og indkøb har jeg hente endnu engang i Gavl-huset


Er gået i tænkeboks vedr. menuen
og måske lidt inspiration fra sidste gang? 

Efter sommerferie starter yngstemanden også på gymnasiet 
og tænk ingen børn i folkeskolen længere ... lidt vildt  

tirsdag den 3. juli 2012

Det var så det

En dejlig, men hektisk studenteruge sluttede i søndags med stort gilde 
Sidst på ugen gik det op for mig, at 70 faktisk er lidt mange at lave mad til,
men så er det jo godt, at man har lært lidt hjemmefra 
og har søde børn & mand der hjælper til . . . 
* * *
Måske kan du bruge lidt inspiration.
Vi smed kød, pølser og ben på grillen og serverede lidt forskelligt til:
ca 2 skåle/fade af hver slags = 15 stk = 4½ person pr skål
hvis du skulle have brug for at beregne, hvor meget der skal til
Havde købt for meget brød, men ellers passede mængderne fint.

- brød, syltede hvidløg & oliven
- fetacreme (en creme af feta og græsk yoghurt smagt til med lime & masser af hvidløg)
- salat af rucola, vandmelon, feta og græskarkerner
- grøn salat m/ pærestykker, pinjekerner og parmesan flager
- salat af revet rødbede m/creme ovenpå af flødeskum / creme fraiche smagt til med lime
- grøn salat m/ friske asparges, agurker og majs 
   (her skulle også have været hj.lavede croutoner på, men dem glemte jeg )
- salat med broccoli, persillerod, æble og valnødder m/ cheasy dressing
- cous cous salat m/ forårsløg, persille, bagte tomater, citronolie og cashewnødder


Dernæst var der kaffebord:
økologisk vanljeis m/ frisk frugt
mini muffins m/ chokolade, citron og lakrids flødeost-frosting
kransekagekonfekt stykker
kransekagehjerte og chokolader
10 liter is, ca 4 kg frugt , 180 muffins, 130 kransekager og et par hundrede småkager havde vi lavet 
Der var ikke meget tilbage skulle jeg hilse og sige☺


lørdag den 30. juni 2012

Et godt råd

Når man sætter tomater til tørre i ovnen
skal man ikke lade dem stå natten over 

Mon ikke vi efterhånden er ved at være klar til i morgen
til fejring af studenten.
Ca 180 mini muffins er klar til pyntning,
og de indledende øvelser er gjort til div. salater.
( i baggrunden bla croutoner - og nye tomater er også tørret)


Haven er trimmet, huset gjort rent
og bordet er dækket.
Så nu er det vist under dynen og tidligt op igen,
så det sidste mad kan laves.


fredag den 29. juni 2012

På sådan en fredag

har vi haft masser af glade gæster
dog kun på et ganske kort visit

Rigtig hyggeligt med så festlig en flok


Her endte serveringen med at bestå af 
frisk frugt og en klat vanilieis
og Verdi ikke mindst ☺


Lidt plads til mig  blev der også på min fødselsdag
hvor jeg bl.a har fået dette:


Glæder mig til der bliver tid til at lege med det,
men først skal der laves mad til en hulens masse gæster

torsdag den 28. juni 2012

Flaget hejses

Vil snart hoppe under dynen,
 og  når jeg vågner i morgen
skal flaget hejses.
Måske er der morgenbrød og gaver?
Senere skal vi have besøg af en masse studenter, 
mon ikke det blir' en go' dag?


Festuge

Det er en hård festuge her på matriklen'
med visitter, nat-hentning og klargøring til søndagsgæster,
så der er ikke tid til en masse kreationer derudover.
Nu har vi også fået  mellemste hjem igen,
så der skal også nusses lidt ☺ 
♥ dejligt ♥

Sådan kan det gå, når man ikke bruger sin kost et stykke tid 

mandag den 25. juni 2012

Student 2012

Med maverne fyldte vil vi tage en slapper,
mens vores Student gør Gaden usikker.
Mon ikke solen er stået op igen,
inden jeg skal lege chauffør?
♥ ♥ ♥
Har knipset en del billeder allerede,
og selvfølgelig en masse med smil på læben,
men syntes nu også godt om dette
lige bortset fra den skygge der er kommet bagved☺

Mon ikke hun er dagens smukkeste?

Så er dagen kommet

og ældste er lige draget afsted til den sidste eksamen.
Vi drøner rundt - hejser flag, stiller an på gavebord,
henter mormor og om lidt er vi på vej bagefter 
♥ ♥ ♥
Havde til udstilling på Skals set et lille broderi på en pose,
og først i aftes slog det mig, hvad den var til
- opbevaring af huen selvfø'li'
Sådan en måtte hun da ha'
Kl. 22 gik jeg i gang - kl. 2 gik jeg i seng 

Den har ternet foer, men en hvid stribe i den ene side som en smart detalje
(der var nemlig ikke nok ☺)
Selve huen er stoftryk.
Når det, som her, nogen gange skal gå stærkt, og kun er lidt der skal skrives,
bruger jeg rispapir, istedet for prikning og overførsel med blå farve,
- broderer ovenpå, og hiver det af bagefter.
Så behøver det jo heller ikke ligge i eddike, 
og de syntes jeg ikke lige, der var tid til 
♥ ♥ ♥
Derudover skal hun bla. også have denne lille kosmetikpung
med en sød besked som QR-kode
Har også lavet en til veninden, som blir' student onsdag,
og som forhåbentlig ikke kigger med her



søndag den 24. juni 2012

Kransekage

♥ hjerte ♥
er nu lagt på frys 
til næste weekends gilde

sammen med 130 små dutter 
Tænker de skal lægges inden i hjertet 
sammen med chokolader 
♥ ♥ ♥
De er prøvesmagt  . . . og godkendt ☺


onsdag den 20. juni 2012

Gør klar . . .

et lille nøk i haven hver dag,
og kun en mundtlig eksamen tilbage
- mon ikke vi alle blir' klar til gilde i næste uge . . .
Blomsterne er ihvertfald næsten klar ☺

Studenter-nelliker hvis du sku' være i tvivl ;0)


onsdag den 13. juni 2012

Med lys og lygte

har vi ledt efter en studenterkjole.
Enten var de for rå-hvide, for dyre eller bare forkerte.
 * * *
Fandt en kjole, som var fin, men forkert farve
Med den i tankerne lavede jeg selv et mønster, 
indkøbt stof og foer for 100 kr
og med lidt tilretninger undervejs.
Voila
ét stk studenterkjole 
der passer både i størrelse, farve og pris

Lige trådt ud af badet,  
klar til at krybe til køjs, og læse videre til eksamen i morgen . . .
"Du tar' bare ikke billede af mit hoved . . . vel?"
nej da ☺


tirsdag den 29. maj 2012

Student 2012

Det statser vi på, at ældste bliver ☺
Nu er invitationerne ihvertfald sendt ud.
* * *
Måske mangler du en idé?

Første forslag var disse:


Men så var jeg lige omkring Gavl-huset for at hente karton,
og faldt for disse istedet . . .
Vi har sammen hygget os med blyanter, pensler og limstifter.
I pinsen blev vi endelig færdige, og nu er de på vej i posten.


PS . . .
HUSK min giwe-away inden 3/6