tirsdag den 17. juli 2018

Fødselsdag og babyer ...

Lidt krea bliver det til indimellem:

til min søsters runde fødselsdag
havde jeg broderet dette med hulsømme


Til nyfødte og kommende babyer 
og lidt til gavekassen:







Student 2018

Så fik sidste mand også huen på 
og naturligvis er han blevet fejret i stor stil


 Endnu en gang havde jeg broderet en pose til huen


og på dagen havde vi inviteret en masse gæster til at fejre ham.
* * *
Menuen bestod som vi "plejer " af forskellige salater 
og alt godt fra grillen.

Salater:
Gorms kartofler 
(lidt ala flødekartofler men mere fast med æg i bla - skåret i skiver og først bagt færdige på dagen)
Kartoffelsalat m/ cremefraiche og purløg
Grøn salat m/ agurk, mango, feta og ristede sesamfrø
Ditte's blomkålssalat - find opskriften her 
Studenter-salaten - find opskriften her
Quino salat m/ urter - find opskriften her
Hjemmelavet pesto af persille og basilikum
Fetacreme 
( 1blok Domyati feta og 1/2 stor bøtte græsk yoghurt smagt til med lime & hvidløg)
Hjemmebagte flutes
Små canape skåle med flødeost, laks og reje.
Røget dyrekølle på salat, tranebær, parmesan og pinjekerner

Dertil havde vi grillet:
 Svinemørbrad marineret i soya
Kyllingebryster
Pølser 
Små pandestegte frikadeller


Bagefter var der selvfølgelig kage til kaffen :

Forårslagkage m/ rabarber, yoghurt mousse og lakrids
Små brownie firkanter m/ chokocreme og jordbær
Små studenterbrøds firkanter m/ fondant
Kransekage konfekt
Div. chokolader og andet snoller










onsdag den 17. januar 2018

Højskole . . .

Oh hvilken skøn ferie jeg har haft uge 2 
- tilbragt på skals med en masse dejlige damer.

Jeg var på sykursus, og har lært en masse nye ting.
Jeg har syet i mange år, men meget er selv-lært, 
så det var passende med en lærer til at kigge over skulderen :-)

Jeg har ikke fået taget nærbilleder, af det jeg har lavet,
men lidt billeder fra den sidste aften med udstilling,
skal I ikke snydes for.
Der blev lavet så mange fine ting ♡










onsdag den 3. januar 2018

Så blev det 2018 . . .

og lidt af julens kreerede gaver kan vises frem :

Havde lavet adventgaver til et par søde veninder.


1. søndag i advent
Julen sig nærmer, vi skal til at pynte op :
nogle fine hjerter syet i pergamopapir
billedet har jeg fået slettet, men ideen fundet her på pinterest

2. søndag i advent
Julens indkøb skal fragtes hjem:
i nogle indkøbsnet syet i forskellige stoffer
heller ikke her har jeg fået gemt billede

3. søndag i advent
Tid til et julebad:
en strikket vaskeklud, små sæber og en håndcreme

4. søndag i advent
til at tage med på farten:
 en fik toilettaske til at tage med på rejser
og en fik denne strikke/hækle taske



I julegave fik jeg til min svigerinde lavet en brødserviet


og til hende og en anden veninde et strikket tørklæde
igen intet foto, men opskriften var Ribe af Sussie Haumann
Derudover fik de også en broche lavet at en strikke pind
ide fra pinterest


Så fik jeg strikket et tørklæde til min mor
Ebmla fra Filcolana 
ret sjovt at strikke, da der hele tiden sker noget.


Et halstørklæde til gemalen:
knap så sjovt at strikke - 2m derudad


et par vanter til en niece:


En nåleæske til en anden niece:



Når bare man kommer i gang i god tid 
kan man jo nå en masse :-)

Ældste datter havde også fødselsdag i december og fik
strikke/hækletaske og nyt etui til hæklenåle



Hun havde inviteret veninder til det helt store kagebord