Sider

lørdag den 30. juni 2012

Et godt råd

Når man sætter tomater til tørre i ovnen
skal man ikke lade dem stå natten over 

Mon ikke vi efterhånden er ved at være klar til i morgen
til fejring af studenten.
Ca 180 mini muffins er klar til pyntning,
og de indledende øvelser er gjort til div. salater.
( i baggrunden bla croutoner - og nye tomater er også tørret)


Haven er trimmet, huset gjort rent
og bordet er dækket.
Så nu er det vist under dynen og tidligt op igen,
så det sidste mad kan laves.


fredag den 29. juni 2012

På sådan en fredag

har vi haft masser af glade gæster
dog kun på et ganske kort visit

Rigtig hyggeligt med så festlig en flok


Her endte serveringen med at bestå af 
frisk frugt og en klat vanilieis
og Verdi ikke mindst ☺


Lidt plads til mig  blev der også på min fødselsdag
hvor jeg bl.a har fået dette:


Glæder mig til der bliver tid til at lege med det,
men først skal der laves mad til en hulens masse gæster

torsdag den 28. juni 2012

Flaget hejses

Vil snart hoppe under dynen,
 og  når jeg vågner i morgen
skal flaget hejses.
Måske er der morgenbrød og gaver?
Senere skal vi have besøg af en masse studenter, 
mon ikke det blir' en go' dag?


Festuge

Det er en hård festuge her på matriklen'
med visitter, nat-hentning og klargøring til søndagsgæster,
så der er ikke tid til en masse kreationer derudover.
Nu har vi også fået  mellemste hjem igen,
så der skal også nusses lidt ☺ 
♥ dejligt ♥

Sådan kan det gå, når man ikke bruger sin kost et stykke tid 

mandag den 25. juni 2012

Student 2012

Med maverne fyldte vil vi tage en slapper,
mens vores Student gør Gaden usikker.
Mon ikke solen er stået op igen,
inden jeg skal lege chauffør?
♥ ♥ ♥
Har knipset en del billeder allerede,
og selvfølgelig en masse med smil på læben,
men syntes nu også godt om dette
lige bortset fra den skygge der er kommet bagved☺

Mon ikke hun er dagens smukkeste?

Så er dagen kommet

og ældste er lige draget afsted til den sidste eksamen.
Vi drøner rundt - hejser flag, stiller an på gavebord,
henter mormor og om lidt er vi på vej bagefter 
♥ ♥ ♥
Havde til udstilling på Skals set et lille broderi på en pose,
og først i aftes slog det mig, hvad den var til
- opbevaring af huen selvfø'li'
Sådan en måtte hun da ha'
Kl. 22 gik jeg i gang - kl. 2 gik jeg i seng 

Den har ternet foer, men en hvid stribe i den ene side som en smart detalje
(der var nemlig ikke nok ☺)
Selve huen er stoftryk.
Når det, som her, nogen gange skal gå stærkt, og kun er lidt der skal skrives,
bruger jeg rispapir, istedet for prikning og overførsel med blå farve,
- broderer ovenpå, og hiver det af bagefter.
Så behøver det jo heller ikke ligge i eddike, 
og de syntes jeg ikke lige, der var tid til 
♥ ♥ ♥
Derudover skal hun bla. også have denne lille kosmetikpung
med en sød besked som QR-kode
Har også lavet en til veninden, som blir' student onsdag,
og som forhåbentlig ikke kigger med her



søndag den 24. juni 2012

Kransekage

♥ hjerte ♥
er nu lagt på frys 
til næste weekends gilde

sammen med 130 små dutter 
Tænker de skal lægges inden i hjertet 
sammen med chokolader 
♥ ♥ ♥
De er prøvesmagt  . . . og godkendt ☺


fredag den 22. juni 2012

Færdig . . .

Nu skal der bare ryddes op
Tror faktisk det er første gang, vi når det inden Sankt Hans
På billedet er det endda kun halvdelen af den hæk, der er klippet
puh . . . den er lang
Godt jeg har folk til den slags ☺

onsdag den 20. juni 2012

Gør klar . . .

et lille nøk i haven hver dag,
og kun en mundtlig eksamen tilbage
- mon ikke vi alle blir' klar til gilde i næste uge . . .
Blomsterne er ihvertfald næsten klar ☺

Studenter-nelliker hvis du sku' være i tvivl ;0)


mandag den 18. juni 2012

Flaskepost

♥ Har fået flaskepost idag ♥
af 2 søde kollegaer
Historien bag:
vi er 4 kollegaer, der tager på krea-udflugter, udstillinger og kurser sammen.
Nu har de 2 "gamle" været afsted uden os 2 "unger"
og havde selvfølgelig gave med hjem til børnene ☺
I min var der en lille historie og valmuefrø
I den anden var der en fin strikkeopskrift.
I bunden er der sand, strandskaller og tang.
Fin, ik'? 
Måske ka' du bruge idéen?

Strand skallerne har vist gemt sig lidt bag tanget - men de er der ☺

søndag den 17. juni 2012

Uhm . . .

Har du prøvet at lave pizza på grillen?
Tror aldrig vi vil lave i ovnen igen ☺
Denne var en af de mere kedelige,
men hvis du ikke har prøvet med pesto og kartofler
eller røget laks & ruccola og creme fraiche (de 2 sidste ting skal ikke varmes)
så kan det kraftigt anbefales.


Har også fået bagt lidt kransekager i dag til studenter-gildet,
skal dog igang igen senere - en til hver er vist ikke nok ☺
* * *
Nogen der ligger inde med en genial ide ?
Hvad kan vi servere for de unge mennesker,
når de skal på rundtur?
De lander her lige efter frokosten.
Ældste har bestemt, der skal serveres et glas Verdi.
og tænkte først jordbær og kransekage til,
men de får sikkert masser af den slags.
Gode forslag modtages gerne

lørdag den 16. juni 2012

Fredags-fri

havde jeg i går.
Nåede bla. forbi frisøren og fik trimmet lokkerne,
og derefter en tur til den årlige udstilling på Skals.
Nedenfor lidt glimt derfra.
Masser af fine sager, men dog ikke noget ophidsende nyt i år efter min mening.


Resten af aftenen og natten med blev der holdt opsyn med elever fra mellemste's efterskole,
som gav den max-gas til den sidste elevfest
-  så idag er det ikke blevet til de helt vilde udskejelser her i huset.
 * * *
Faldt dog over disse lækre kasser
på handlen idag for bl.a at fylde lidt i køleskabet,
Dem kunne jeg absolut ikke undvære ☺ 
Tænker de ville være fine i haven med planter.



onsdag den 13. juni 2012

Med lys og lygte

har vi ledt efter en studenterkjole.
Enten var de for rå-hvide, for dyre eller bare forkerte.
 * * *
Fandt en kjole, som var fin, men forkert farve
Med den i tankerne lavede jeg selv et mønster, 
indkøbt stof og foer for 100 kr
og med lidt tilretninger undervejs.
Voila
ét stk studenterkjole 
der passer både i størrelse, farve og pris

Lige trådt ud af badet,  
klar til at krybe til køjs, og læse videre til eksamen i morgen . . .
"Du tar' bare ikke billede af mit hoved . . . vel?"
nej da ☺


lørdag den 9. juni 2012

På en regnfuld lørdag

har Handymanden fået slebet gulv og malet første gang 
i den sidste del af gildesalen / udhuset / laden
eller hvad man nu skal kalde det rum . . .
Vi bruger det til daglig til cyker, havetraktor og hunde-dag-opbevaring mm
men rydder det, når vi fester ☺
Den anden del blev malet sidste år,
se evt mere her og her
og resten af malingen skulle vist bruges inden det tørrede helt ind 
* * *
Dejligt næsten at kunne krydse en ting mere at på to-do listen 
inden vi snart skal holde gilde

Farven er ændret fra grå med masser af malerpletter - til lys sandfarvet
Væggene har også fået en tur, men radiator og rør mangler endnu
Jeg arbejder bl.a med hem'ligheder til samme anledning,
og har fået lavet baby-tæppe projektet klar til den næste mand til quiltning.
Siden billedet blev taget, er der også kommet en mørkelilla kant yderst.
Der er fleece på bagsiden


fredag den 8. juni 2012

Kort / akvarel

I aftes var ældste, en kær kollega og jeg på kursus i Gavl-huset.
Vi legede med stempler og akvarel-farver.
Spændende, inspirerende og sjovt.
Vi indkøbte lidt nye materialer, og fik føjet endnu mere til ønskesedlen ☺


De fleste af ovenstående har ældste lavet . . .
 indrømme hun er skrap til det - så jeg må vist øve lidt ☺

Tog lidt fotos af andre kort de har lavet i Gavl-huset, 
måske du også kan blive inspireret.
PS. . . de afholder markedsdag i juli med gode tilbud - se mere på deres hjemmeside 


onsdag den 6. juni 2012

Indhegning

Ny fårefold ku' det næsten ligne,
men det er bare vores "losse-plads"
Bagerst i haven har vi en plads, hvor vi samler haveaffald 
og har sten, grus & lign liggende.
Den har været gemt bag en græs-høj, 
som altid har været træls at slå græs på.
For ca 14 dage siden fik vi hjælp til at få den fjernet.


og i søndags fik Handy-manden lavet et nyt hegn istedet.
Noget pænere og næsten helt rigtig Ranch-agtigt ☺


søndag den 3. juni 2012

Udtrækning

Så kom den "store dag" med udtrækning af min giwe-away
- har brugt Random og pen & papir til optællingen
Tak til alle, der gad lege med ☺


Vinder af gavekortet til Gavl-huset blev:
* * *
Vinder af den lille amerikaner-pose blev:
Frk. GarnGlad
* * *
Vinder af hjerterne blev:
Lisbeth - Countryliv


Tillykke - håber I kan bruge gevinsterne.
Send mig en mail med jeres adresse, så jeg kan komme på posthuset.