Sider

søndag den 31. marts 2013

Det var så det . . .

Så har vi hovedet op og benene ned igen.
En "morfar" på sofaen her i eftermiddag gjorde godt efter kun 5 timers samlet søvn de sidste par nætter.
* * *
En skøn flok feststemte herrer i fredags til fejring af Handymanden
(skulle hilse og sige, at de kke taler mindre eller lavere, end hvis det havde været kvinder, 
måske det var pga snapsen ? ) 
blev i aftes efterfulgt af 150 unge teenagere til 18 års fejring . . . 
Der blev hygget, danset og festet igennem med høj musik, 
blinkende lygter og disko-røg i adskillige timer 
 - efterfulgt af 3 timers oprydning ;-(
 heldigvis var vi 3 hold forældre om opgaven i lejede lokaler, foruden ældre søskende til servering i baren.
* * *
Tror lige vi tager lige en slapper de næste par uger 
inden vi gør klar til næste fest ;0)
* * *
Måske skal du snart have gæster?
Her lidt inspiration fra menuen i fredags:

Først en fiskebuffet-forret:
Marinerede og røde sild m/ karrysalat
Kippers
Rejer, æg og mayo
Makrel i tomat og røget makrel
Røget laks m/ peberrodscreme
(pisket fløde og cremefraiche smagt til med revet peberrod, citron, salt og peber)
Røget ørred m/ radisecreme (uhmm - varm anbefaling)
(radiser, rødlæg, græsk yoghurt 10%, purløt, salt og citronpeber)

Dernæst:
Hønssalat m/ hjemmebagt flutes
Frikadeller og kartoffelsalat
Bruchetta m/ pesto, tomat, skinke og mozarella
Varm leverpostej m/bacon
Forskellige spegepølser m/ løg, oliven mm

og til slut til kaffen:
Ost & kiks
Tiramisu
Småkagerne fra forrige indlæg og chokolader

og tro mig . . . 
 grillede pølser senere på aftenen gled også ned ;0)

Røget ørred m/ radisecreme

Røget laks m/ peberrodscreme






fredag den 29. marts 2013

Påskefestivitas

Om ca en time rykker 25 mænd ind 
klar til at fejre Handymanden, som på tirsdag fylder rundt.
Maden er lavet, bordet er dækket 
og øl & snaps i rigelige mængder på køl


kagerne til kaffen er også klar
Mere om menuen følger i morgen


søndag den 24. marts 2013

Edderkopper

blomster, spiraler, knuder m.m.
Ja der er nok at gi' sig til - men stadig hemmeligt ;0)
Ind mellem steges frikadeller 
og andre forberedelser til påskens fødselsdags-fejringer . . .
Planlægning og lister er en nødvendighed, når man ikke har fri dagene op til.
Men det blir nu også rart med et par fridage bagefter, så man kan puste ud igen.

Go' søndag aften til jer.


lørdag den 16. marts 2013

Skønne sager

Har hygget indendørs i eftermiddag på sy-værelset 
med hem'lige projekter, varm te og gang i radioen,
når altså ikke lige vaskemaskinen skulle tømmes og fyldes igen.
- ikke en gang hundene havde lyst til at komme ud i det her vejr . . . 
Jeg har gang i så mange projekter lige nu, 
så jeg har lavet lister, der kan krydses af på.
Der er bare ikke noget af det, der kan vises frem endnu.
Laver du også projekt-lister? ;0)
* * *
Var omkring garnbiksen i går på vej hjem fra arbejde efter en gave,
fik lidt ekstra med hjem i posen  . . . må bestemt prøve dette genbrugsgarn . . . 
når jeg ellers lige er færdig med alle de andre ting, jeg har gang i.

De små gul-grønne forrest er uld-garn - syrlig hedder den vist

Håber på farbare veje i morgen, da vi skal hente ældste i lufthavnen.
Hun har været på rejse i bl.a Mexico i 2 måneder.
Det blir' dejligt at få hende hjem igen ;0)

søndag den 10. marts 2013

Barnedåb

I dag har vi været til en dejlig barnedåbsfest,
som iøvrigt også overraskende endte med bryllup ;0)
På ønskesedlen stod bla. hæklet legetøj, så jeg havde derfor fattet hæklenålen.
* * *
Opskriften på den blå giraf-rangle er herfra og flyvemaskinen herfra


PS . . . døjer med spam kommentarer for tiden, 
så sætter lige koder på et stykke tid - beklager ;0(

søndag den 3. marts 2013

Mere konfirmation

Måske er der nogen af jer derude, der også skal have konfirmation i år?
Vi har jo haft 2 tøser konfirmationer her i huset for nogle år siden,
og tænkte jeg ville vise lidt af borddækningen fra dengang.
Måske du kan bruge det til inspiration?
* * *
Til ældste's konfirmation var farverne holdt i hør, lyserødt og lime.
Jeg havde til hver gæst, som bordkort syet en lille hør-pose med lyserødt foer & bindebånd og broderet navnet udenpå. 
Derudover lå der på hver tallerken også 2 små grønne silke æbler.
Meningen var, at man kunne tage sangene med hjem i den lille pose, og bagefter nok mest for pigerne bruge den til feks smykker / småting i tasken, eller når man rejser
Æblerne kan hænges på en gren eller lægges i en lille skål til pynt.


 Blomster dekorationerne var med limegrønne sten i bunden og metalsnor til at holde blomsterne oppe.
Ved nogle af de små vaser havde jeg lavet hul igennem et grønt æble og stukket en rose igennem ned til vandet, og ved andre en rose ned igennem en nellike.


Ældste havde et hjemmestrikket lyserødt sjal over de bare skuldre
og faderen et limegrønt slips på . . . nøje afstemt ;0)
Invitationen var selvfølgelig også i lyserødt karton,
og foldet på en specielmåde - intet foto.
Menukortet var skrevet på pergamo-papir (tror det hedder det. .  .) 
og genbrugs-hørfarvet karton bagved.
Elsker det papir ;0)
  * * *
Ved mellemste's konfirmation var farverne holdt i hør, pink og orange.
Som bordkort havde vi foldet æsker i det smukke hør-farvede genbrugskarton og bundet et pink bånd omkring med et lille manilla-mærke i lakridskonfekt papir, hvorpå navnene stod.
Vi havde lavet lakridskonfekt i uld / filtet og drysset ud over bordet.
Meningen var, at gæsterne måtte tage noget at det med hjem i den lille æske.


Både invitationer og  menukort var også lavet af genbrugskartonen og pink papir. På invitationen havde vi bl.a lavet et lille kors i metal tråd og bundet forskellige pink perler omkring.

Blomster var også holdt i de orange og pink farver - nogle købte men heldigt nok var min pink rododendron lige sprunget ud.
Havde lagt krøllet cellofan i bunden af "vaserne".
Mellem dekorationerne og lys stod også små efeu'er i glaspotter


Til yngstemanden i år har vi fuld gang i forberedelserne,
men det er jo "hem'ligt" endnu.
Her i weekenden har vi fået lavet bordkort.
Sikker på det bliver godt ;0)