Sider

tirsdag den 14. november 2017

Julen sig nærmer . . .

Endnu et par brugte feriedage er snart til salg . . 
Selvom de skulle have været brugt på en udlandstur
(som blev desværre aflyst)
så har det nu alligevel været godt.
Der er blevet pyntet lidt op ude, 
lavet en masse advents- og julegaver,
strikket og slappet af.
♡ Skønt ♡
Det meste kan jo ikke vises endnu,
men har bla også fået syet denne julesok 
- en bestillingsopgave.


torsdag den 19. oktober 2017

Efterårsferie . . .

Denne uges ferie er indtil nu blevet brugt på,
 at gøre haven vinterklar,
bære ting og sager ind fra haven mm
Kroppen kan ikke mere, men er heldigvis også stort set i mål.

Nu står den på krea 👍
Har fået lavet denne strikketaske 
af stof med eget tryk og en smule broderi



søndag den 8. oktober 2017

Mere baby strik . . .

Der er gledet lidt mere baby-tøse-strik af pindene
(vugger lige nu blidt i vaskemaskinen)

En lille kjole med underdel 
Opskrift fra knitting for Olive
strikket i bomuld/uld fra Garnudsalg


En lille trøje med hulmønster
Opskriften er fra Petite Something
Denne er strikket i en nude farve bomuld/viscose/kashmir også fra Garnudsalg
Farven er dog ikke gengivet særlig godt på mit foto,
men det er en ret sød babyfarve :-)


Sidst men ikke mindst et par små bukser
Det kan man altid bruge
Opskrift fra Lene Holme Samsøe bog
"Babystrik på pind 3,5-4"
Garnet er nude farve bomuld/kashmir fra Garnudsalg
Den tråd syntes jeg er noget tyndere end den anden med viscose i.
Knap så anvendeligt garn, men har købt et lille lager,
så bruges skal det jo 😃
Passede med dobbelt garn på pind 4


Rart med lidt på lager at tage af til gaver.

søndag den 3. september 2017

Bryllup og børn ...

Selvom det ikke blir' til mange blogindlæg, 
sker der alligevel lidt ind i mellem . . .

Sidste weekend var vi til bryllup i den nærmeste familie.
Jeg havde broderet et billede til dem
- efterhånden en tradition til dem, der bliver gift i familien.
Tallene er fyldt ud med blomster, edderkopper, franske knuder mm
og måneden er fransk broderi.
Så er der basis for dem (læs gommen) at huske datoen :-)

og ja jeg havde en prikket trøje på, da jeg tog billedet ... :-)

Havde også tegnet et kort 
med inspiration fra et kort fra Maileg


Samme dag fik vi en lille ny i den nærmeste famile også.
Jeg har strikket en lille vest til hende og en til storesøsteren.
Fra bogen "Babystrik på p 3,5-4" af Lene Holme Samsøe
De er strikket i en nude-farve Cash Cotton fra Garnudsalg
De har efter billedet blev taget også været et tur i vaskemaskinen, 
og er nu klar til at blive afleveret.






mandag den 5. juni 2017

Så gik pinsen også . . .

Her i Pinsen har vi fået ryddet et par bede mere i haven for ukrudt. 
Er nu snart igennem dem alle - og så kan vi vel starte forfra igen :-)

Forrige weekend kom der lidt nye fliser under en af bænkene, 
så det hele incl dimserier ikke skal flyttes, når græsset slåes.


Også ved pergolaen er der lagt lidt ekstra fliser.
Det var for smalt, så bordet væltede ofte,
når der var slået græs. 
Måske ungdommen kører lidt vildt på traktoren . . .
Det skulle der være rådet bod på nu.
Vandet i de rustne kar er blevet udskiftet,
og der er kommet nye planter i, 
og guldsmeden er kommet ud af vinterhi.


Endelig er mit loppefund fra Tyskland 
sidste år tror jeg det var . . 
kommet op at hænge på væggen på terrassen.
Der er efterfølgende også kommet planter i.


Til slut må jeg lige vise de smukke smukke billeder 
som Jette Isaksen har lavet til os.

Det ene har vi fået af vore børn til Sølvbrylluppet,
og det andet er købt for penge, jeg fik i fødselsdagsgave sidste år.
Er helt vildt glad for dem  
Det er ikke så nemt at tage billede af dem i rammerne pga genskær, 
men det kan nok fornemmes alligevel, hvor fine de er :-)








tirsdag den 18. april 2017

Påskeferie med strik og havearbejde . . .

Endelig blev jeg færdig her i påskeferien med 
min gul/grønne cardigan
ala høstjakken men i perlestrik.
Strikket i en tråd uld, en tråd bomuld/uld og en tråd cashmere once fra garnudsalg.
Egen tilpasset opskrift.

Fin opstilling ikke - og incl hund og dobbelthager . . .
 Væksthuset og et par bede er også blevet forårsklaret,
 men desværre ikke nået hele haven igennem . . 
nå . . . vi når det nok 
- vinteren er jo åbenbart ikke ovre endnu :-)

Har blandt andet fået skiftet ud i disse højbede.
Havde for et par år siden plantet græsser i dem, men det var et stort arbejde at holde dem fri for andet græs også,
så det røg op igen.
Nu er der plantet cornel istedet - winther beauty. 
Syntes farven på grenene er smuk til de rustne kasser, 
og så er der lagt et ordentlig lag bark ovenpå,
Nu skulle de gerne blive noget lettere at holde.


mandag den 17. april 2017

Kaffe og Kage . . .

I sidste måned havde vi sølvbryllup.
Lidt vildt at tænke på - 25 år er jo en slat :-)


Selvom vi ikke holdt en traditionel fest med morgensang 
havde venner og naboer alligevel lavet en flot æresport til os.
   * * *
Vi havde inviteret til kaffebord kl 14 på dagen, 
og efterfølgende buffet til aftensmad.

Jeg havde samlet lysestager i glas og sølv i genbrugs'er
den sidste tid - ca 40 stk ialt 
og pyntet bordene med hvide blomster i små glasflasker
samt små hjerter af birkegrene bundet med sølvtråd.


Da jeg for en gangs skyld selv kun stod for kagebordet, 
 så skulle den have maks gas.
1100 små-kager til 70 gæster 
- ikke mange i overskud skulle jeg hilse og sige . . . 
men heldigvis lige nok til kollegaerne et par dage efter.

et lille udvalg - fadene blev løbende fyldt op :-)
Der var :
(link til opskrifter ved klik på navnet)

( havde tilsat citron skal og gul farve til en macaron og blot brugt opskriften på lakridscremen)
Kransekagekonfekt og
købte karameller og lakrids.

Derefter havde en kok lavet buffet med forskellige slags kød, kartofler, salater og hjemmebagt brød.
Ingen gik vist sultne hjem den dag.

 * * *

I går har vi så fejret min mor's 80 års fødselsdag 
i festlokalerne - blot for familien.
Bordet var pyntet i rødt og hvidt denne gang.


Maden var bestilt ude 
men kagebordet stod vi piger for :-)


i mine nye aflange tærteforme.
Mums siger jeg bare . . . 

* * *

slut på et festlig indlæg med masser af kage til :-)


fredag den 7. april 2017

Fødselsdagsløber

I februar fyldte yngstemanden 18 år,
og han skulle selvfølgelig også have sig en fødselsdagsløber.
(mon ikke han blir' glad for den en gang ... )
Denne lidt mere drenget med inspiration fra Kay Boysen gardere
og tillykke på de 4 sprog som han kan.

Den er lavet både med stoftryk og broderi
I hver hue på en garder er der ca 100 kinesiske knuder !
 - måtte jo være kinesiske og ikke franske ;-)
De kaldes også colonian knot





Kan se nu, at jeg da vist aldrig har fået lavet indlæg om mellemste's
så den kommer her:
Enkelte af flagene i ranken er lavet som vævede picot'er så de kan løftes





onsdag den 8. marts 2017

Lille skammel . . .

Broderi til en gammel lille skammel 
købt på loppemarked sidste sommer til 50kr
er netop blevet færdig og monteret.
Meget sødt ikke? ;0)

Teksten er konturstingsrækker og stjernen er udfyldt med kinesiske knuder

tirsdag den 7. marts 2017

Pige kjoler

3 stk's pigekjoler er det blevet til her på de sidste . . .
Opskriften er fra YarnFreak


Denne er med babyfløjl - de andre blot bomuldsstof



De sidste 2 er den samme kjole
 - men det sidste viser farverne lidt bedre.
Beklager billede kvaliteten ... har endnu ikke fundet et ordentlig redigeringsprogram til min "nye" computer 
- dvs et jeg kan finde ud af at bruge ;0)

torsdag den 5. januar 2017

Julegaverne 2016

Så gik den jul og nytår med . . .
Jeg har desværre tilbragt det meste af tiden skiftevis i seng og på sofa
- som en stor del af resten af Danmark tror jeg.
Nå nu går det den rigtige vej og 
2017 kan begynde for alvor.

***
Som lovet  et par billeder af de gaver jeg har lavet denne jul:

Et par små broderede nålepuder - ca 4cm i diameter og 5 cm høje.


En knop-pude i silke/uld/alapaca
Havde jo lige lavet en til mellemste - så det trak lidt ud af  lave nr 2, men færdig blev den.


En lille æske med broderi til broderigarner mm 


Derudover havde jeg fået lavet :
en brødserviet, 
hørviskestykker med eget tryk og 
hjemmestrikkede karklude, 
men disse blev ikke foreviget - sådan kan det gå en i travl tid . . . 

****
Nu skal der gang i masser af flere hem'ligheder til dette års kommende festligheder.
Der er nok at tage fat på med runde fødselsdage, bryllup og et sølvbryllup nært forestående.