Sider

søndag den 25. maj 2014

En kjole mere . . .

Det er da næsten lidt for vildt . . .
så mange indlæg og så mange kjoler ;0)
* * *
En mere i tynd cowboy stof, men uden stræk denne gang.
Den anden trækker en smule op ad "in action" pga strækket,. 
Havde ellers tænkt, at det var fint pga bevægelighed. Det er det nu også, og den kan fint bruges.
På denne er ærmerne i jersey og med detaljer i retro-stof.
* * *
Kan ikke helt bestemme mig for, om det er fint med de grønne ærmer - eller om de heller skulle have været i samme stof?
Nå, må da bare lave en mere ;0)



lørdag den 24. maj 2014

Nye spændende bøger . . .

i handlen - kræver lidt reklame 
især når de er lavet af et par søde piger, jeg kender.
Produceret fra eget ny oprettet forlag - sådan ! ;0)
* * *

Tre bøger om læder og pels fra forlaget Andersen & Lepri
se mere på www.andersenlepri.dk

Læder og pels er mere moderne end nogensinde før, og derfor kommer der nu tre bognyheder, der imødekommer efterspørgslen på, hvordan man selv kan arbejde i de lækre naturmaterialer.


Læder – en grundbog
Opdaterer på smukkeste vis teknikkerne omkring det at arbejde med læder. Materialet bringes helt op i tiden med grundige vejledninger og informative billeder, der viser, hvordan du skal arbejde med læder. Samtidig får du arbejdsbeskrivelser og mønstre på små projekter, du selv kan lave.


 Pels – en grundbog
Er den første bog af sin slags i Danmark. Du får kendskab til mink, ræv, kanin, sæl og rulam. Og du lærer, hvordan du skal forberede og arbejde i det smukke naturmateriale. Du får præsenteret en række vidt forskellige teknikker, så du selv kan eksperimentere. Endelig får du arbejdsbeskrivelser og mønstre på små projekter, du selv kan lave.


Tasker – i læder og pels
En helt ny bog, der indeholder mønstre og arbejdsvejledninger på en lang række tasker, punge, iPad-, computer- og mobil covers i både læder og pels. Der er både små og store projekter at vælge imellem.

Hvis du er interesseret kan de købes her :

eller se mere her :



fredag den 23. maj 2014

Sol og Sommer . . .

måske nok ikke lige i dag  . . . 
men nu har jeg da fået syet en sommerkjole
♥ ♥ ♥
I en dejlig mørkgrå stræk-cowboy-look.
A-model ,men med alm buet ærme, og ikke raglan som jeg før har haft.
Detaljer af skråbånd med stjerner på
i små lommer i siden.
Har endda lagt den op for neden med skråbånd på indersiden
- men glemt at tage billede af det.



lørdag den 17. maj 2014

Høstjakke #2

Vist på tide med et lille indlæg igen.
Tiden flyver så hurtigt afsted, 
men jeg når da indmellem lidt andet end arbejde og hverdags-sysler,
som fodbold-taxa-kørsel og vasktøj.
* * *
Ukrudtet i haven bekæmpes stadig, og inden jeg blir' helt færdig, kan jeg vist starte forfra. Det regn, vi har fået på det sidste, er også godt til andet end blomsterne !
* * *
Jeg har dog også fået strikket min nr 2 høstjakke færdig - til ældste.
Og fået købt garn til den næste ;0)
   * * *
Handymanden har også i dag fået lavet dette store klippebord til mig.
- med understellet fra et hæve/sænkebord, 
så det kan indstilles i højden - super dejligt !
Det står i gildesalen, og er klar til brug.
Har nemlig gang i nogle spændende hem'lige projekter lige nu ;0)


tirsdag den 15. april 2014

Forårsfornemmelser

Godt vi har påskeferie for sikke et vejr, det har været i dag.
En super skøn forårsdag i haven har vi nydt . . . eller nogen af os måske kun?
Hvis du spør' mig, har vi hygget os med at gøre pavillonen sommerklar, 
så der dufter af ajax.
Vi har fået fjernet de døde fluer i vinduerne,
og fjernet ukrudt og græs i store stakke i bedet omkring.
Det er blevet så fint.
Hvis du spør' Roldingerne . . . tjae . . . 
tror nu også på, at de har hygget sig med det ;0)
og hvis du spør' hundene . . . et klart ja 
- de har snorket højt hele aftenen i stuen.
Så mangler vi bare resten af haven . . . mon alle mand er klar igen i morgen?


♥  ♥  ♥

Ind imellem bliver ferien også brugt på sy-værelset,
og jeg har bl.a. fået syet en ny forårs-jakke.
Den er mørkeblå med detaljer af neon orange.
På billedet ser den dog noget lysere ud, men den er helt mørk marineblå.
Syntes foret trækker lidt nogle steder, men hvem lægger dog mærke til det . . .




mandag den 14. april 2014

Høstjakke #1

Så blev min høstjakke færdig 
eller dvs næsten mangler at hæfte ender og vaske den
* * *
Den blev noget vid i halsen 
Næste gang vil jeg starte med lidt færre masker,
og så dermed tage ud et par gange mere,
så ærmegabet også bliver en smule længere.
Jeg har derfor efterfølgende samlet masker op i halskanten fra retten. 
Strikket en vrangpind, hvor jeg tog hver 3.maske ind på bagstykket kun,
og så lukket af fra retten med en icord.
Det blev super godt.


Min er strikket med en tråd højlandsuld
og en tråd af en cone jeg købte for noget siden
- en blanding af uld/viscose/silke og cashmere
i en beige/sandfarvet med nister i gult og brunt.
Strikket efter str XL, men da strikkefastheden ikke var helt nøjagtig,
(kun 9cm med 14 masker)
 er den faktisk blevet ca 25-30 cm mindre i omkreds,
og passer fint, selvom den er knap så vamset som i opskriften.
* * *
Jeg har allerede slået op til en mere til ældste.
Den bliver strikket i 2 tråde soft shetlands uld og 1 tråd Alpaca
for filen den bliver lækker blød . . . 
Alt garnet er købt hos Garnudsalg

mandag den 7. april 2014

Søndag ved symaskinen

Lidt heldigt er det, når vejret viser sig fra den våde side . . .
så er det nemlig ok at sidde ved symaskinen fremfor at luge bede i haven ;0)
* * *
Forrige weekend blev det til et hjemmesæt i koksgrå velour 
- ikke særligt ophidsende, men dejligt blødt.
Blusen er med bue bagpå - altså lidt længere end foran.
Inden i har jeg brugt småblomstret lærred til belægning.


I går fik jeg syet endnu en sort tunika ting
og en stribet kort smal nederdel dertil.
Heller ikke vildt ophidsende eller inspirerende,
men godt til hverdagsbrug,
og så er der gjort indhug i lageret.


Jeg har fået et par "klager" om,  at der sker for lidt her på bloggen
Det er jo ikke fordi jeg ikke laver noget, 
måske er det bare ikke så spændende . . .
Jeg har dog gang i både strik og mere på symaskinen, 
og snart godt en uges ferie i vente,
så hvad skal det ikke ende med . . .
Men haven skal have den helt store tur her i påsken,
så måske kroppen ikke orker mere end det ;0)


torsdag den 27. marts 2014

Min nye kjole

Så fik jeg også syet den nye kjole/tunika-ting færdig
- fik den klippet til krea-weekenden.
 * * *
Har fået mønsteret fra en af de søde Skals-tøser - 
og det er helt perfekt 
Lidt kantet - og med de store lommer måske lidt Marimekko-agtigt?
- one more's coming up soon . . . fik nemlig et mønster mere 
♥ ♥ ♥
Måske er stoffet, jeg havde på lager, 
lige tykt nok til denne model, men det falder nu fint nok.
Det er en kraftig hør blanding fra S&S i min ynglings farve - grøn.
Har købt mere af samme slags i mørkeblå til den anden model.
Jeg har strikket kanter af bomuldsgarn og syet på.
Fin og anderledes afslutning, ikke?

se venligst bort fra vasketøjet bagved ;0)


Har allerede en ide mere til samme model, der må i produktion ;0)


torsdag den 20. marts 2014

Krea-weekend

Sidste weekend var vi igen samlet en flok her til krea
senest var i november, hvor jeg bla. fik lavet min "habit-kjole"
* * *
De sidste par år er krea-dagen blevet udvidet til en weekend med overnatning
for dem der kommer langvejs fra, mens andre møder ind igen til morgenmaden.
Man når jo ikke meget på en enkelt dag, når der også skal snakkes og spises ;0)
♥ ♥ ♥
Det er så super hyggeligt og inspirerende.
tak tøser . . .
♥ ♥ ♥
Nedenfor et billede af det, der blev produceret denne gang
- mest strikke/frugt-poser og net
Jeg fik også klippet til en kjole/tunika ting, når den bliver færdig kommer der billeder.
Midt i billedet ligger en aflang pose, jeg bla fik lavet - opbevaring til fødselsdagsløberen.




søndag den 9. marts 2014

Broderier

i 2010 da ældste fyldte 18 
havde jeg påbegyndt en broderet fødselsdags-bordløber til hende,
som hun fik i gave.
* * *
Nu er jeg endelig blevet færdig 
Det har trukket noget ud . . .
måske fordi motivet er ens i begge ender?
Fandt ihvertfald andre ting mere spændende undervejs.
Nå men nu er den færdig.
Der er fin lille hulkant hele vejen rundt også

Skal vist lige have en ekstra tur med strygejernet - men det hør er ikke  nem at få helt glat efter vask
Den er lavet med inspiration fra dette lille kort. 


Da jeg har haft løberen liggende foldet sammen i min broderitaske så længe, 
er der dog desværre sket det, at der er kommet en hvid folde streg i stoffet på midten.
Der må man så altid lige stille et par lys og en blomst ;0)

På den igen - må jeg nu igang på det stykke stof 
som mellemste fik for 1 år siden til sin 18-års uden noget på !
måske den blir' færdig inden yngste skal have om 4 år 
;0)

* * *
Forrige gang til den månedlige broderiaften på Skals
havde vi emnet Monogrammer.
Jeg har nu fået gjort dette M færdigt.
Det er lavet på en super lækkert stykke gråblåt vasket hør,
som skal omdannes til en lille strikke/hækle pose.
Det er syet med fransk broderi/ophøjet broderi, kontursting i marlit samt franske knuder.