Sider

mandag den 29. august 2016

Et halvt århundrede . . .

Tiden flyver afsted - de sidste 6 uger og nok et par stykker mere
bruges på at komme ovenpå efter en skulderoperation.
Det indebærer desværre ikke megen håndarbejde, 
og haven ser også ud derefter . . . 
Nå, men når nok det hele en skønne dag.
* * *
I juni havde jeg fødselsdag - en rund en af slagsen i år.
Jeg fejrede den en lørdag i selskab med 25 skønne damer.

Festlokalet var sommerfriskt pyntet i gule farver.



 og min kjole matchede selvfølgelig
Opsyet i stof af en hørblanding med eget tryk.
Desværre har det sorte stof på ryggen efterfølgende smittet af på det hvide, 
selvom det var vasket forinden.


Vi startede med kaffe og lagkager 
naturligvis også i gult . . .


Der efter var der leg med ler.
Gæsterne vidste ikke på forhånd hvad vi skulle lave, 
blot at der var indlagt kreativ hygge.

I samarbejde med Gitte skulle alle gæster forme deres eget ansigt,
som hun efterfølgende sammensatte i en kollage til mig.
Dejligt minde fra dagen.
Jeg tror også de fleste syntes det var sjovt ;0)


Dagen inden min fødselsdag 
havde jeg inviteret 20 kollegaer til tapas.
Det var også en super hyggelig aften.


På selve dagen blev jeg fejret af familien.
Det var alt sammen ligesom jeg havde ønsket mig.