tirsdag den 15. april 2014

Forårsfornemmelser

Godt vi har påskeferie for sikke et vejr, det har været i dag.
En super skøn forårsdag i haven har vi nydt . . . eller nogen af os måske kun?
Hvis du spør' mig, har vi hygget os med at gøre pavillonen sommerklar, 
så der dufter af ajax.
Vi har fået fjernet de døde fluer i vinduerne,
og fjernet ukrudt og græs i store stakke i bedet omkring.
Det er blevet så fint.
Hvis du spør' Roldingerne . . . tjae . . . 
tror nu også på, at de har hygget sig med det ;0)
og hvis du spør' hundene . . . et klart ja 
- de har snorket højt hele aftenen i stuen.
Så mangler vi bare resten af haven . . . mon alle mand er klar igen i morgen?


♥  ♥  ♥

Ind imellem bliver ferien også brugt på sy-værelset,
og jeg har bl.a. fået syet en ny forårs-jakke.
Den er mørkeblå med detaljer af neon orange.
På billedet ser den dog noget lysere ud, men den er helt mørk marineblå.
Syntes foret trækker lidt nogle steder, men hvem lægger dog mærke til det . . .




mandag den 14. april 2014

Høstjakke #1

Så blev min høstjakke færdig 
eller dvs næsten mangler at hæfte ender og vaske den
* * *
Den blev noget vid i halsen 
Næste gang vil jeg starte med lidt færre masker,
og så dermed tage ud et par gange mere,
så ærmegabet også bliver en smule længere.
Jeg har derfor efterfølgende samlet masker op i halskanten fra retten. 
Strikket en vrangpind, hvor jeg tog hver 3.maske ind på bagstykket kun,
og så lukket af fra retten med en icord.
Det blev super godt.


Min er strikket med en tråd højlandsuld
og en tråd af en cone jeg købte for noget siden
- en blanding af uld/viscose/silke og cashmere
i en beige/sandfarvet med nister i gult og brunt.
Strikket efter str XL, men da strikkefastheden ikke var helt nøjagtig,
(kun 9cm med 14 masker)
 er den faktisk blevet ca 25-30 cm mindre i omkreds,
og passer fint, selvom den er knap så vamset som i opskriften.
* * *
Jeg har allerede slået op til en mere til ældste.
Den bliver strikket i 2 tråde soft shetlands uld og 1 tråd Alpaca
for filen den bliver lækker blød . . . 
Alt garnet er købt hos Garnudsalg

mandag den 7. april 2014

Søndag ved symaskinen

Lidt heldigt er det, når vejret viser sig fra den våde side . . .
så er det nemlig ok at sidde ved symaskinen fremfor at luge bede i haven ;0)
* * *
Forrige weekend blev det til et hjemmesæt i koksgrå velour 
- ikke særligt ophidsende, men dejligt blødt.
Blusen er med bue bagpå - altså lidt længere end foran.
Inden i har jeg brugt småblomstret lærred til belægning.


I går fik jeg syet endnu en sort tunika ting
og en stribet kort smal nederdel dertil.
Heller ikke vildt ophidsende eller inspirerende,
men godt til hverdagsbrug,
og så er der gjort indhug i lageret.


Jeg har fået et par "klager" om,  at der sker for lidt her på bloggen
Det er jo ikke fordi jeg ikke laver noget, 
måske er det bare ikke så spændende . . .
Jeg har dog gang i både strik og mere på symaskinen, 
og snart godt en uges ferie i vente,
så hvad skal det ikke ende med . . .
Men haven skal have den helt store tur her i påsken,
så måske kroppen ikke orker mere end det ;0)