I det dejlige, men kolde solskinsvejr de sidste par dage
har vi fået styr på et par projekter i haven,
og samlet en masse visne blade og andet skidt sammen.
Der er nok at se til med en grund på 5000m2,
men det er så skønt at få det ordnet, og nu ser det snart godt ud igen.
Måske en have-fri dag i morgen,
så vi er klar til at komme på arbejde igen tirsdag ?
♥ ♥ ♥
Der er flyttet på plads i væksthuset,
og rosen har fået en ny potte
(den er nemlig blevet mega - potten er ca 50cm i dia)
Handymanden har monteret denne lille vogn til mig,
så jeg ikke skal køre så mange gange med trillebøren
- det døjer armene nemlig med at holde til,
og der er altså langt fra den ene ende af haven med bedene
og til den anden ende, hvor vi samler sammen til lossepladsen ;0)
Bænken i "papegøje-haven" har fået ny overdel
(da den gamle var rådden)
Have og have ... det er en lille rund terrasse på et par meter i diameter
med en buskbom hæk for oven og rosenbed rundt om
Navnet skyldes den lille papegøje-sten-ting
jeg har hugget ud af en marksten på et weekendkursus
- en sjov engangs-fornøjelse for det var skisme hårdt ;0)
så vi kan komme omkring
Mine små tomater, peber og klokkeranker har fået mere plads
De var desværre blevet lidt ranglede, men håber at kunne redde dem.
og så er der blevet produceret Sarah Bernhardt og kranse-kager
til mormor's snarlige fødselsdag
- får nok ikke nogen præmie for udseendet, men de smager godt ;0)